Metakognitiv Terapi – En ordbog
“Metakognitiv Terapi – en ordbog” indeholder de temaer, metoder og problemstillinger, Susanne arbejder med som Metakognitive Terapeut og stresscoach
Husk altid at konsultere din egen læge inden du stoler 100% på din egen diagnose af dig selv eller en pårørende.
- ANGST
- BEKYMRINGSTANKER/TANKEMYLDER
- CHOICE OG REALITETSTERAPI (William Glasser)
- DEPRESSION
- EKSAMENSANGST
- ENSOMHED
- FRYGT FOR FORANDRING
- IMPOSTER SYNDROME ("bedrager-syndromet")
- LIVSKRISER
- METAKOGNITIV TERAPI OG STRESSCOACHING
- MISBRUG (PSYKISK AFHÆNGIGHED)
- MOBNING
- MORALSK STRESS / EMPATISK UDMATTELSE / EMPATISK STRESS
- MØNSTERBRYDNING (AT BRYDE DEN SOCIALE ARV)
- OCD (TVANGSTANKER OG TVANGSHANDLINGER)
- OVERBLIKSVANSKELIGHEDER
- PERFEKTIONISME
- PRÆSTATIONSANGST (SE OGSÅ "IMPOSTER SYNDROME")
- SELVVÆRD (LAVT SELVVÆRD)
- SKAM
- SKYLD
- SORG
- STRESS
- SØVNLØSHED
- TANKEMYLDER / BEKYMRINGSTANKER
- VINTERDEPRESSION (SÆSONBETONET DEPRESSION)
- VREDE
ANGST
Vi føler naturlig frygt, når vi møder en ny fare eller forventer at møde noget vi er bange for. Frygten forsvinder normalt igen, når den ydre eller indre trussel er væk igen. Denne reaktion skal motivere os til at undgå en lignende trussel fremover.
Man taler om (overdreven og sygelig) angst, når der ikke er en konkret fare at frygte. Denne tilstand af tænkt frygt kan udvikle sig til en egentlig sygdom, hvis de rette betingelser er til stede.
Angst optræder også ved langvarig stress. Ved depressioner kan angst sløre billedet af depressionen som den egentlige årsag til den sygelige tilstand..
Ud over selve følelsen af frygt og angst kan der også være fysiske signaler på akut angst.
Typiske tegn på akut angst
* Hjertebanken, sveden og rysten
* Svimmelhed og uro i kroppen
* Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
* Søvnproblemer
* Sortnen for øjnene
* Tørhed i munden og problemer med at synke
* Kvalme og ondt i musklerne
* Koncentrationsproblemer og irritabilitet
* Uro og ængstelige tanker
* Ændret adfærd, hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
Kilde til teksten i Terapiordbogen
: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst
Se også “Lægehåndbogen på Sundhed.dk”.
Terapiordbogen
BEKYMRINGSTANKER/TANKEMYLDER
Bekymringstanker eller tankemylder er tanker, der som regel kommer tumlende, når vi lægger os til at sove sent på aftenen eller kommer som tyve om natten, når vi vågner fx. kl. 4:07 og ikke kan falde i søvn igen med det samme.
Det kan også være bekymringer, der breder sig som ringe i vandet, hver gang vi har en stille stund i løbet af dagen.
Som udgangspunkt er det ikke usundt at være bekymret over noget konkret, hvis vi ellers har det trygt og godt, men det bliver et problem, når tankerne både begynder at optage mere og mere tid, og begynder at inddrage stadig flere områder af ens hverdags- og arbejdsliv. Ikke bare i et begrænset tidsrum, men dag efter dag efter dag.
Måder vi kan tackle bekymringstanker på
Øvelser i at begrænse åbningstiden i ens “Bekymringsbutik” til fx. 30 min. hver dag i stedet for de nuværende 3 – 6 – 8 timer (metakognitiv terapi)
Egenomsorg: Accept af at bekymringer er et almindeligt livsvilkår og godt må være til stede i et afbalanceret liv
Afslapning, meditation og wellness – (medmindre du er alt for fanget af din stress- så hjælper dette ikke)
Samtaler om at flytte opmærksomheden andre steder hen fx. til kroppen
Øvelser i at lade være med at “samle problemerne op” på ens vej (metakognitiv terapi).
Denne tekst om bekymringstanker på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
CHOICE OG REALITETSTERAPI (William Glasser)
Realitetsterapi
William Glassers realitetsterapi opstod i USA fra 1962 og frem, hvor den blev brugt i behandlingen af fx. kriminelle, psykisk syge og som grundlag for undervisningen i den amerikanske folkeskole.
Terapeutens udgangspunkt er at være autentisk, og ikke dømmende over for det andet menneske. Hun beder fx aldrig dette menneske om at ændre adfærd. I realitetsterapien behandler terapeuten det som anses for at være virkelige og reelle problemer.
For klienten gælder det om at forstå, hvad du virkelig ønsker og har behov for, samt at evaluere, hvor godt dine nuværende handlinger fungerer i forhold til at opnå det, du virkeligt ønsker.
“Det vigtigste redskab i realitetsterapien er terapeutens evne til at blive involveret med den, der har brug for psykiatrisk hjælp, og hjælpe denne til at tilfredsstille de grundlæggende behov, som er at elske og blive elsket og at føle sig respekteret af sig selv og andre. Ansvarlighed er et centralt begreb i teorien” (kilde: bibliotek.dk).
Choice-terapi
Choice-terapien baserer sig på den enkle antagelse at ethvert menneske kun har magten til at kontrollere sig selv, og har begrænset magt til at kontrollere andre og deres adfærd.
Når du bruger Choice tager du selv ansvaret for dit eget liv og på samme tid undlader du alle forsøg på at bestemme over andres beslutninger og liv. Det enkelte menneske er herre over deres egne valg og beslutningen om at støtte andre i selv at tage ansvar for deres handlinger.
Tendenserne til negativ opførsel formindskes i hyppighed og intensitet, og samtidig styrkes personens relationer, tilfredshed og trivsel.
Vil du gerne kunne svare ja på disse spørgsmål?
* Er du tilfreds med dit liv som det er lige nu?
* Synes du, at du har et motiverende arbejdsmiljø på arbejdet?
* Får du støtte og opbakning fra din partner, familie og venner?
* Føler du, at du har kontrol over dit liv?
William Glasser har sammen med Carleen Glasser udgivet bogen “The Language of Choice Theory” med mange konkrete eksempler på, hvordan ændrede reaktioner på andres negative adfærd kan se ud.
Her er et enkelt eksempel på, hvordan Choice kan bruges til at ændre afgørende på kommunikationen mellem lærer og elever:
1) “Jeg kan se, at du har kopieret denne tekst direkte fra internettet. Du kender reglerne på skolen, så du dumper opgaven og jeg sender dig til samtale med rektor. “
2) “Du må have læst mange artikler på nettet før du valgte at kopiere denne artikel. Jeg er enig med dig i at den dækker emnet godt. Men jeg kan ikke give dig en karakter for den, fordi du ikke har skrevet den selv. Men, jeg kan godt lide artiklen, og hvis du nu laver en aflevering, hvor du forklarer, hvorfor denne artikel er god, så får du en karakter.
Jeg synes ikke, at I skal holde op med at bruge internettet, men for fremtiden skal I gøre dét her, hvis I vil kopiere noget fra nettet:
* skriv hvor I har den fra (henvisning / kilde)
* skriv så en grundig forklaring på, hvorfor du synes, at netop den tekst er værd at kopiere
Denne tekst om Choice- og relationsterapi på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind med brug af følgende kilder:
https://wglasser.com/what-is-choice-theory/ (i egen oversættelse)
Anmeldelse på bibliotek.dk:
https://bibliotek.dk/anmeldelse/realitetsterapi/work-of:870970-basis:05000440/870976-anmeld:127958416
2 bøger: William Glasser, “Realitetsterapi” (Gyldendal), William Glasser/Carleen Glasser “The Language of Choice Therapy” (i egen oversættelse)
Terapiordbogen
DEPRESSION
Susannes Metakognitive Terapi er meget virksomt over for bl.a. depression. Det drjer sig om at bruge 2 teknikker – opmærksomhedstræning (i at skifte fokus) og detached mindfulness (at lade sine tanker være eller tage sig af dem, når man er frisk og klar til det). Med disse to teknikker kan du efterhånden lære dig selv at tænke anderledes om din situation.
Dette, så du langsomt men sikkert bevæger dig væk fra udmattelsen, sortsynet, ligegladheden, følelsestomheden og manglen på glæde over det, du har opnået hidtil i livet, og hen mod indre ro, styrke og balance.
Se “Patienthåndbogen på Sundhed.dk”.
Gode video-øvelser mod depression kan du finde på Psykiatrifondens hjemmeside her:
https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/mentale-motionscenter/mentale-motionscenter-depression
Denne tekst om DEPRESSION på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
EKSAMENSANGST
Vi føler naturlig frygt eller angst, når vi møder en fare eller forventer at møde noget vi er bange for.
Frygten eller angsten forsvinder normalt igen, når den ydre eller indre trussel er væk igen.
Denne reaktion skal motivere os til at undgå en lignende trussel fremover.
Eksamensangst kan have forskellige årsager:
– lavt selvværd
– angst for ikke at kunne præstere på et ønsket niveau (herunder perfektionisme og præstationsangst – se under disse opslag).
– manglende viden om, hvad der præcist sker til eksamen og hvad der præcist kræves ved eksamen (studieteknik)
– mangelfuld faglighed på grund af manglende motivation, på grund af en problemfyldt skolegang i folkeskole og ungdomsuddannelse, eller på grund af andre problematikker
– angst for lærerens eller censorens autoritet og “dom”
– angst på grund af tidligere dårlige erfaringer fra eksamen
– angst på grund af oplevet eller reelt pres fra forældre, kammerater, lærere
Denne tekst om eksamensangst på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind.
Terapiordbogen
ENSOMHED
Hvad er ensomhed?
Ensomhed er en følelse, der kan opstå, når ens sociale relationer ikke opfylder de behov man har.
Det er forskelligt, hvornår mennesker oplever ensomhed. Nogle kan føle sig ensomme uden at være alene – og man kan være alene uden at føle sig ensom. Nogle har brug for få nære relationer andre en stor omgangskreds.
At være ensom i en kort periode er helt normalt. Men at være langvarigt ensom er alvorligt og kan have konsekvenser.
Tal om ensomhed
I Danmark føler 598.000 voksne sig svært ensomme og 20.000 børn i alderen 11-15 år² føler sig ofte eller meget ofte alene.
Alle kan blive ramt af ensomhed. Der er dog situationer, hvor risikoen for ensomhed er større. For eksempel i livets overgange. Det kan være når man skifter skole, job eller flytter. Det kan også være hvis man selv eller en nær person oplever sygdom.
Hvad er konsekvenserne?
Når ensomhed bliver langvarig, kan den medføre alvorlige mistrivsel. Det kan medføre både dårlig søvn og hovedpine og øge risikoen for hjertesygdomme og psykisk sygdom-
Det kan altså have konsekvenser for det menneske, som oplever ensomhed. Samtidigt har den udbredte ensomhed konsekvenser for samfundet.
Sundhedsstyrelsen har regnet sig frem til at, der årligt er 400.000 kontakter til egen læge, der delvist eller udelukkende skyldes ensomhed (Sundhedsstyrelsen).
Denne tekst om ENSOMHED på siden “Terapiordbogen” er taget fra den meget gode hjemmeside Sammen mod ensomhed:
“https://sammenmodensomhed.dk/praktisk-information/
På den side kan du også læse om, hvad du evt. kan gøre, hvis du eller en, du kender, føler sig ensom.
Terapiordbogen
FRYGT FOR FORANDRING
Nedenstående artikel fra Berlingske har gode ideer til, hvordan du tackler forandringer uden at krybe forskræmt sammen på din sofa under et varmetæppe med en kop te eller rødvin:
Se Marie Warmings artikel, “Er du også bange for forandringer?
Næste artikel giver god inspiration til dig, der er nervøs ved at springe ud i det.
Bedre endnu: den giver os alle to stærke værktøjer til at sige farvel til kontrollen over krop og liv:
Nhttps://coach.dk/indlaeg-om-coaching-og-personlig-udvikling/giv-slip-paa-kontrollenmed-2-geniale-vaerktoejer
Terapiordbogen
IMPOSTER SYNDROME (“bedrager-syndromet”)
Begrebet er ikke en psykiatrisk diagnose
“Imposter syndrome” er ikke en psykiatrisk diagnose, men følelsen af at være en bedrager kan blive forstærket af angst eller depression.
Mennesker der kæmper med “imposter syndrome” tror ikke på, at de har fortjent deres håndgribelige succes og den store anseelse, de generelt nyder.
De føler ikke, at de er så intelligente eller kompetente som andre tror, og de tror også, at folk snart vil finde frem til sandheden om dem.
Folk, der kæmper med “imposter syndrome” kan sagtens have et højt embede, være stærkt specialiserede indenfor deres fag, eller have adskillige færdige uddannelser bag.
Ofte tilskriver de selv deres succes til tilfældigheder og held – at de var på rette sted på det rette tidspunkt, at de fik stor hjælp af andre, eller at de var inde i en god periode da succesen indtraf.
Perfektionist med nul-fejls-tolerance
Typisk er mennesker med “imposter syndrome” meget perfektionistiske og tror at selv den mindste fejl vil være en stor katastrofe for dem, fordi det vil overbevise andre mennesker om, at de ikke er kompetente og derfor hverken fortjener at være i det job, de bestrider, eller nyde den succes, de har opnået.
Hvis ikke det lykkes at holde dette “imposter syndrome” i en form for balance, kan det betyde, at personens udvikling bremses med formindsket trivsel og selvværd til følge.
Hvordan klarer jeg mit “imposter syndrome”?
Her er nogle forslag:
– Forstå at følelsen er helt, helt normal.
– Mind dig selv om alt det, som du har opnået siden du begyndte.
– Fortæl om dine tanker til én du stoler på. en ven, en fan eller en kollega.
– Find dig en mentor til bedre at klare nye udfordrende situationer eller stillinger.
– Bliv underviser: vær selv mentor for andre.
– Husk, at det er ok ikke altid at vide, hvad du har gang i.
– Børn skal roses for deres gode indsats, ikke fordi de er “dygtige” eller “kloge.”
– Forvent, at al begyndelse er svær, og at også du laver “begynderfejl”, når du skal i gang med noget nyt.
– Hold balancen mellem at overvurdere dine egne evner stort, og at tro at du er en bedrager. Autentisk beskedenhed er vejen frem.
Husk også Tina Feys fyndige ord, hvis du tvivler på egne evner: “Alle andre er også bedragere.”
Se også Adam Grants podcast med Reese Witherspoon: https://www.ted.com/podcasts/reese-witherspoon-on-impostor-syndrome-confidence-transcript
Denne tekst om “Imposter Syndrome” i “Terapiordbogen” er sammenskrevet og oversat til dansk af Peter Rosen Wind på baggrund af flere opslag om “Imposter Syndrome” på Psychology Todays engelsksprogede hjemmeside på
https://www.psychologytoday.com.
Terapiordbogen
LIVSKRISER
(1) Livsfaser vi alle gennemlever indeni (udviklingskriser)
– barn/voksen overgang
– valg af uddannelse / arbejde
– fra single til par
– at blive forælder
– karriereskifte
– toppen af arbejdsliv og karriere
– overgang fra arbejde til pension
– at blive bedsteforældre / at blive ældre og ældre
– døden
(2) Livsbegivenhed, der kommer udefra (traumatiske kriser)
– alkoholmisbrug
– alvorlig sygdom
– barnløshed
– ensomhed
– mobning
– omsorgstræthed
– opsigelse fra fast job
– skilsmisse
– skoleskifte / flytning
– sorg
– spilafhængighed
– ulykkeshændelse
– vold (fysisk og psykisk)
For at læse om livskriser, kan jeg anbefale at gå ind på de næste to links – det første for at tage en test og læse en populærartikel om livskriser – det andet link for en længere gennemgang af livskriser:
https://www.dr.dk/mitliv/test-dig-selv-befinder-du-dig-i-en-livskrise
https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/livskriser
Oversigten over livskriser på siden “Terapiordbogen” er inspireret af Jørn Laursens bog “Eksistentielle livskriser – noter til en eksistentialistisk psykologi,” Books on Demand 2009 (også som e-bog).
Terapiordbogen
METAKOGNITIV TERAPI OG STRESSCOACHING
Mange af os bruger rigtig meget tid og energi på at gruble og bekymre os.
Metakognitiv terapi og stresscoaching handler om at få redskaber til at tackle alle de tanker vi har, når vi grubler over problemer.
Hvis vi kan reducere den tid, vi bruger på at bekymre os, får vi mere overskud til at løse de virkelige problemer.
Gennem øvelser og historier får du redskaber til at ændre dit syn på dine tanker, og gennem terapiforløbet lærer du, at du rent faktisk styrer dine tanker, og at du derfor selv har stor mulighed for at begrænse den tid du bruger på at gruble eller overtænke.
Metakognitiv terapi er især god, hvis du kæmper med:
Stress – Angst (herunder eksamensangst) – Depression – Søvnløshed – Ensomhed – OCD eller Overbliksvanskeligheder.
Din første terapisession begynder altid med, at vi sammen kommer frem til en sagsformulering, der viser et ret detaljeret billede af dit problem eller din udfordring.
Denne sagsformulering danner efterfølgende grundlaget for de næste ganges metakognitive terapi:
Vi arbejder konkret med, at du laver øvelser og får redskaber, så du bliver bedre og bedre i stand til selv at håndtere dine negative tanker og bekymringer.
Du registrerer selv resultaterne af dit metakognitive arbejde på et skema, så vi begge kan følge nøje med i din metakognitive udvikling fra start til slut.
Denne tekst om metakognitiv terapi på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Susanne Rosen Wind og Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
MISBRUG (PSYKISK AFHÆNGIGHED)
MISBRUG (KUN PSYKISK AFHÆNGIGHED)
– alkohol
– hash
– piller
– overspisning
– sukker, slik, kage
– spil
Susanne kan ikke hjælpe dig, hvis du er FYSISK afhængig af hash eller alkohol. Hvis det er sådan fat, råder hun dig til at opsøge et misbrugscenter eller din læge.
Susanne kan derimod godt hjælpe dig med IMPULSSTYRING, hvor du får redskaber til at arbejde metakognitivt med den psykisk betonede trang til at dulme eller dække over fx.
– ensomhed
– kedsomhed
– stress
– depression
– angst
– mobning
– perfektionisme
– skam,
– skyld,
– imposter syndrome, mm.
Naturligvis, sender Susanne dig videre til behandling, hvis I sammen finder ud af, at du i virkeligheden selvmedicinerer dig for at kunne fungere i din dagligdag.
Denne tekst om misbrug på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
MOBNING
12% af dine klassekammerater eller kolleger, har oplevet mobning som børn.
Tænk over det tal.
Se så denne fine video om mobning: “Mobning og omgangstone – et forskningsprojekt på Rigshospitalet”, der viser, at mønstrene fra barndommen gentages i voksenlivet.
MORALSK STRESS / EMPATISK UDMATTELSE / EMPATISK STRESS
Moralsk stress / empatisk udmattelse / empatisk stress, er den form for mental udbrændthed, også kendt som omsorgstræthed, der kan føre til forråelse.
Empatisk udmattelse rammer typisk mennesker, som i mange år har arbejdet med flygtninge, eller svage, syge og gamle mennesker i sundheds- og plejesektoren.
Det skyldes den meget menneskelige mekanisme, at vi kan blive overvældet af tankerne om, hvad vi dog som enkeltmenneske kan gøre ved årsagerne til al elendigheden, der ligger bag det andet menneskes lidelser, især når vi møder mennesker, der lider eller er ulykkelige dag efter dag.
Forråelsen kan anskues som en – ganske vist meget uhensigtsmæssig – måde at kunne “mestre” afmagtsfølelsen og omsorgstrætheden på.
Det er vigtigt at være opmærksom på at arbejde med, hvordan man arbejder med at udgå at forråelse som mestringsstrategi bliver en naturlig del af kulturen på arbejdspladsen.
Ellers bliver arbejdspladsen et trælst sted at være over tid.
Denne tekst om empatisk udmattelse på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Win
Terapiordbogen
MØNSTERBRYDNING (AT BRYDE DEN SOCIALE ARV)
Nogle af os er mønsterbrydere i større eller mindre grad. Susannes mand Peter er barn af en enlig mor, der fra 1965 – 1981 forsørgede ham og hans bror ved fabriksarbejde, da hun ingen uddannelse havde ud over 7 års skolegang.
Min mands bror og Peter er således sociale mønsterbrydere, da de begge, som de to første af familiens fætre og kusiner, via gymnasiet tog en videregående uddannelse, og fandt arbejde som henholdsvis ingeniør og gymnasielærer.
Andre havde langt sværere odds end de havde, da de oven i at være født ind i en lav socialklasse, også havde et hårdt barne- og ungdomsliv, præget af fx. omsorgssvigt, psykiske og fysiske overgreb, psykisk sygdom og afhængighed.
Læs fx. Lisbeth Zornig Andersens bog “Zornig – Vreden er mit mellemnavn,” som giver et forfærdende og inspirerende indblik i, hvordan man overlever og kommer gennem omfattende omsorgssvigt. Den er virkelig anbefalelsesværdig!
Med mønsterbrydere kan Susanne fx arbejde metakognitivt med lavt selvværd, skam, skyld, sorg (over en tabt barn- og ungdom), og følelsen af at have fedtet eller snydt sig til sin anseelse og position i livet (se opslaget “Imposter Syndrome” andetsteds her på siden).
Johanne Mygins bog “Opdrift: 11 mønsterbrydere” lader en række kendte mønsterbrydere fortælle deres personlige historie om, hvordan de brød de sociale mønstre og foretog en rejse fra samfundets bund til samfundets top.
Mønsterbryderne i bogen er:
Connie Hedegaard, Kristian Ditlev Jensen, Bent Jensen, Jytte Andersen, Paul Gazan, Pia Fris Laneth, Anders Knutsen, Michael Valentin, Lisbeth Zornig Andersen, Tina Raun og Nagieb Khaja.
Læs den som inspiration.
Denne tekst om mønsterbrydning på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
OCD (TVANGSTANKER OG TVANGSHANDLINGER)
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en kronisk psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.
OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne.
OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.
Tvangstanker (obsessioner) er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde.
Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri.
Tankerne er næsten altid pinagtigt generende og uhyre svære at modarbejde.
Tvangshandlinger (kompulsioner) og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker.
De hyppigste tvangshandlinger er vaske/rengøringsritualer, kontrolritualer (checken), tælleritualer og ordens-/symmetriritualer. Nogle har udelukkende tvangstanker, andre næsten ‘kun’ ritualer. Men oftest er det en kombination af begge dele.
Såvel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.
En blanding af medicinsk behandling gennem egen læge sammen med Susannes metakognitive terapi mod OCD har en god effekt.
Prognosen for en delvis helbredelse eller lindring af symptomerne er i dag gode, hvis man modtager den rette behandling.
Denne tekst om “OCD (TVANGSTANKER OG TVANGSHANDLINGER)” i “Terapiordbogen” er taget fra OCD-foreningen.dk.
Se også “Patienthåndbogen på Sundhed.dk”
Terapiordbogen
OVERBLIKSVANSKELIGHEDER
Overbliksvanskeligheder er IKKE en psykiatrisk diagnose
Overbliksvanskeligheder kan dog være et symptom på ADHD, ADD samt en forstyrrelse, der falder indenfor autisme-spektrummet.
Overbliksvanskeligheder ses også i forbindelse med stress og depression, og kan også være en eftervirkning af udbrændthed, stress og depression.
Overbliksvanskeligheder dækker over mangel på generelt overblik og en manglende evne til at planlægge, organisere og fokusere på det vigtigste.
* Svært ved at overskue dit studie, arbejdsliv, din hverdag, din forberedelse af timerne eller hvordan du leder et møde?
* Svært ved at fokusere på det væsentlige i dine fag, dit projekt, dine sager, og fremlæggelser?
* Svært ved at overskue konsekvenserne af dine beslutninger i hverdagen, på jobbet, på studiet?
* Har du besvær med at følge op på opgaver, svært ved at huske at få alle tingene med i skole, til møder, til undervisning?
* Svært ved at få ryddet godt nok op på dit skrivebord, så du kan finde alle relevante ting hurtigt?
* Hvad med din computer eller din arbejdstelefon?
* Har du mistet orienteringen – retningen – styringen?
Denne tekst om overbliksvanskeligheder på siden “Terapiordbogen” er skrevet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
PERFEKTIONISME
“(overdreven) trang til at gøre tingene perfekt”
[Opslag i “Den danske ordbog” på ordnet.dk]
Perfektionisme er et personlighedstræk, der kendetegnes ved, at en person (i overdreven grad) stræber efter en (uopnåelig) fejlfrihed og perfektion på et eller flere områder af sit liv, i en grad så andre dele af personens arbejds- og hverdagsliv bliver forsømt eller helt negligeret.
Perfektionismen fører ofte til ofte en stærkt kritisk selvopfattelse og vedvarende bekymringstanker om, hvordan man mon bliver vurderet af andre mennesker, inklusive venner og familie.
Perfektionister lægger et stort pres på sig selv for at nå deres (urealistiske) mål, hvilket uundgåeligt fører til skuffelse og selvbebrejdelser.
I nogle meget svære tilfælde, kan perfektionisme føre til spiseforstyrrelser, depression, angst, OCD, udbrændthedstilstande, og selvmordstanker, hvor der er akut behov for lægehjælp.
Læs gerne denne informative artikel fra Information: “Ingen undslipper perfektionisme.”
Denne tekst om perfektionisme i “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind efter opslag på dansk Wikipedia og læsning af Informations artikel linket til i forrige afsnit.
Terapiordbogen
PRÆSTATIONSANGST (SE OGSÅ “IMPOSTER SYNDROME”)
Præstationsangst er ikke en diagnose, hvis man “kun” er bange for ikke at præstere godt nok.
Se Trine Lind Laursens artikel “Præstationsangst og studieliv” på https://psykologeridanmark.dk.
Terapiordbogen
SELVVÆRD (LAVT SELVVÆRD)
Selvværd og selvtillid
Selvtillid
handler mest om personlige færdigheder som at turde at sige fra og ikke finde sig i noget.
Lavt selvværd
opstår derimod som negative tanker, når vi er angste for ikke at slå til, angste for ikke at leve op til andres og egne forventninger og en angst for, hvad andre tænker om en.
Lavt selvværd handler om, at man føler sig truet i sammenhænge, hvor man skal præstere.
På en måde kan man sige, at kernen i selvværd er de tanker, vi har om os selv.
Selvværd er en personlig konstruktion og består af, hvad man tænker om sig selv, siger om sig selv og hvordan man handler i bestemte situationer. Det handler om værdien: at føle sig god nok.
Når man har lavt selvværd, kan der let opstå en række ødelæggende negative tanker, som formuleres af “den indre kritiker”:
* ”jeg er ikke god nok”
jeg er et dårligt menneske”,
*”jeg er ikke værd at elske og skal være alene resten af mit liv”,
* ”andre er ligeglade med mig eller tænker dårligt om mig, de kan se mine fejl”,
* ”jeg er ikke lige så smuk som andre mennesker”
Disse negative tanker, kan du med din coach arbejde med at omforme til positive sætninger fx. “Jeg er smuk på min helt egen særlige måde, og jeg gør, hvad jeg kan for at være fysisk stærk og sund.”
Du kan også arbejde på at orke, at gøre din fysik stærkere gennem regelmæssig motion og dermed også styrke dig mentalt, og på at gøre netop de ting, der giver dig glæde og selvtilfredshed i hverdagen.
Link til artikel om selvværd:
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/selvvaerd-kan-styrkes-hele-livet.htm
Denne tekst om SELVVÆRD på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind med udgangspunkt i artiklen “Det kan du gøre ved lavt selvværd” fra dr.dk
Terapiordbogen
SKAM
Ubehagelig følelse af ydmygelse, skyld eller flovhed, fremkaldt af bevidstheden om eller tankerne om at have gjort noget forkert eller pinligt, eller at være noget forkert sammenlignet med andre.
Hvor skam handler om både at være noget forkert, og have gjort noget forkert, handler skyld kun om at have gjort noget forkert.
Terapiordbogen
SKYLD
Ansvar som en person, en genstand eller et forhold bærer ved at være årsag, grund eller anledning til at noget er gået galt, har udviklet sig uheldigt, kan kritiseres, el.lign.
Hvor skyld handler om at gøre noget forkert, handler skam om også at være noget forkert.
Terapiordbogen
SORG
Sorg kommer i mange former og styrker, men drejer sig i alle tilfælde om at miste noget eller nogen, som man har et stærkt og nært forhold til.
* kærestesorg
* sorg over et dødsfald,
* sorg over at skulle skifte skole,
* sorg over en mistet barndom pga. svigt,
* sorg efter en ufrivillig abort
… og mange andre ting kan man sørge over.
Der er ikke en officiel periode, hvorefter sorgen skal være et overstået kapitel. Alle mennesker møder sorgen mange gange i løbet af et liv, og skal selv lære at leve med den. Sorg rammer ikke mennesker med samme styrke eller form – den er individuel.
Som en, der selv fik sorgen tæt ind på livet sidste år, da min mands mor døde efter et langt liv, lærte jeg, at det var vigtigt for Peter at være hos hende regelmæssigt i den sidste tid, og derved få sagt farvel og samtidig tak for det, hun havde været for ham.
Den sidste gang Peter så hende, lå hun uden tale og bevægelse, lidt ligesom en puppe.
Alligevel havde min mand trang til at fortælle hende om alt det gode hun havde givet ham, og han sang også en lang række danske sange for hende. Peter vidste jo, hvor meget hans mor holdt af at lytte til musik og selv at synge glad med på alskens sange fra hendes liv.
Det var et meget vigtigt ritual for ham at gå igennem, selvom det slet ikke var planlagt på den måde.
Da han tog afsted den dag følte Peter, at nu var han klar til at hans mor blev ét med det uendelige univers, som hun var datter af. 2 dage senere trak hun sit sidste åndedrag.
På min mands skrivebord står der i dag et billede af hans mor, der som 82 årig med et glas hvidvin i hånden skåler mod fotografen. Hver aften hilser han på sin afdøde mor, når han sætter mig til skriveborget. Det synes han er rart.
Ikke alle følelser af sorg er lige så stille og rolige, som min mands sorg over sin mor.
Man er ikke forkert, hvis sorgen trækker ud, slet ikke. Alligevel skal man tage sin sorg alvorligt, hvis den ikke finder et tåleligt og roligere leje indenfor et år. Så er det tid, at opsøge egen læge, sorglinjen, eller et menneske, man er meget fortrolig med. Det er vigtigt at tale om sin sorg.
Egen læge og det nationale sorgcenter er gode steder at starte, hvis man har behov for at få støtte – følg de to link nedenfor:
* Det nationale sorgcenter
* Sorglinjen
Denne tekst om SORG i “Terapiordbogen” er forfattet af Susanne Rosen Wind
Terapiordbogen
STRESS
Stress = krav > resurser
Stress er en overbelastningsreaktion eller tilpasningsreaktion, der opstår, når de ydre krav til det enkelte menneske overstiger de resurser, den enkelte har til rådighed.
Stress kan dog også opstå. når man har for lav indflydelse på sin arbejdssituation eller der stilles irrelevante eller alt for lave krav til ens arbejde:
* Arbejdet føles meningsløst
* Arbejdsopgaverne er præget af stor uforudsigelighed
*Man støttes ikke i fornødent omfang socialt af sine kolleger og chefer
* Der mangler anerkendelse og relevant “belønning” for det arbejde man udfører.
*Der stilles for høje eller lave krav til udførelsen af arbejdet
Læs mere i “Patienthåndbogen på Sundhed.dk”.
Læs folderen, “Kender du til stress?”: https://www.sst.dk/~/media/1F3440D9D44E4FD09A0CBC7D602E5FA6.ashx
Denne tekst om STRESS i “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind.
Terapiordbogen
SØVNLØSHED
Man taler om to former for søvnløshed :
(1) et akut søvnproblem eller
,
2) et kronisk søvnproblem.
(1) Akut opståede søvnproblemer sker på grund af et pludseligt opstået problem på arbejdet, pludselige smerter eller pludselige bekymringer over et familiemedlem. Når problemet er overstået vender den almindelige søvn normalt tilbage.
(2) Kroniske søvnproblemer er:
(a) når man har besvær med at falde i søvn, selv efter 30 minutter, og det sker hver aften i mindst 3 måneder.
(b) når man vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen
(c) når man vågner for tidligt hver morgen og ikke føler sig udhvilet.
Se videoen via linket om en god nats søvn fra Region Midt:
“En god dag starter med en god nat”
Denne tekst om SØVNLØSHED på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
terapiordbogen
TANKEMYLDER / BEKYMRINGSTANKER
Tankemylder eller bekymringstanker er tanker, der som regel kommer tumlende, når vi lægger os til at sove sent på aftenen eller kommer som tyve om natten, når vi vågner fx. kl. 4:07 og ikke kan falde i søvn igen med det samme.
Det kan også være bekymringer, der breder sig som ringe i vandet, hver gang vi har en stille stund i løbet af dagen.
Som udgangspunkt er det ikke usundt at være bekymret over noget konkret, hvis vi ellers har det trygt og godt, men det bliver et problem, når tankerne både begynder at optage mere og mere tid, og begynder at inddrage stadig flere områder af ens hverdags- og arbejdsliv. Ikke bare i et begrænset tidsrum, men dag efter dag efter dag.
Måder vi kan tackle bekymringstanker på
Øvelser i at begrænse åbningstiden i ens “Bekymringsbutik” til fx. 30 min. hver dag i stedet for de nuværende 3 – 6 – 8 timer (metakognitiv terapi)
Egenomsorg: Accept af at bekymringer er et almindeligt livsvilkår og godt må være til stede i et afbalanceret liv
Afslapning, meditation og wellness – (medmindre du er alt for fanget af din stress- så hjælper dette ikke)
Samtaler om at flytte opmærksomheden andre steder hen fx. til kroppen
Øvelser i at lade være med at “samle problemerne op” på ens vej (metakognitiv terapi).
Denne tekst om bekymringstanker i “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
VINTERDEPRESSION (SÆSONBETONET DEPRESSION)
Vinterdepression er ikke en officiel diagnose. Alligevel skal man tage den alvorligt og gå til læge, da den kan være af en sådan karakter, at den kræver behandling i lighed med klinisk depression (se også under opslaget “depression” i Terapiordbogen)
Denne tekst om Vinterdepression i “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen
VREDE
Langt de fleste gange er vrede et problem, der bliver set fra det perspektiv, at den enkelte skal kunne styre sin vrede fra at blive udtrykt alt for voldsomt i konkrete situationer.
Men det er faktisk også et problem, hvis den enkelte slet ikke formår at give udtryk for vrede overhovedet, så vreden i stedet ophobes.
Vrede kan sagtens være positiv, da det er en følelse man får, når man føler sig truet og udtrykt vrede kan være en drivkraft til at sætte grænser fx når en kvinde skal afvise en uønsket berøring eller kontakt på en bytur.
Vrede kan også være en stærk drivkraft til forandring, eller til at lære sig selv nye ting, hvis man bliver irriteret og vred over ikke at kunne mestre noget bestemt.
En artikel om vrede, som er god at blive klog af, er denne fra Alt for Damerne
, skrevet af Cand. Psych. Pia Frahm:
“Hvad sker der i kroppen, når du bliver vred?”
Denne tekst om vrede på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind
Terapiordbogen