Tag en test
Tag en test: Alle resulter af nedenstående tests er vejledende, og kun til brug som uformel information og adspredelse. Resultatet af en test kan ikke erstatte et personligt besøg hos din egen læge eller psykolog / psykiater. Eller en drøftelse på arbejdspladsen.
- Lykke
- VIA Institute – 24 Styrker
- Empati
- Egenomsorg / self-compassion
- Depression
- Langvarig stress
- Livskrise
- Psykologiske behov på arbejdspladsen
- Trivsel og social kapital på arbejdspladsen
- Fremkald glæde / National Public Radio – “Joy Generator”
Tag en test: Lykketesten er på engelsk og opdelt i to dele – tænkte scenarier og selv-evaluering.
I de tænkte scenearier, skal du svare det, der ville være din umiddelbare reaktion i det tænkte scenarie.
I selv-evalueringen skal du vælge det svar, der er tættest på din holdning.
Tag en test: Test af VIA Institutes 24 styrker / dyder
(du finder knappen nederst på denne side)
Som en integreret del af den psykologiske retning, Positiv Psykologi, kan man med de 24 karakterstyrker arbejde aktivt med de sider af ens person, der giver størst tilfredshed og den bedste følelse af veltilpashed og trivsel.
De to amerikanske Psykologer Christopher Peterson og Martin Seligman har sammen med en række forskere, samt The Gallup Institute udviklet et system, der beskriver menneskers styrker, dyder og karaktertræk. En fokusering på styrker og karaktertræk danner grundlag for at arbejde med mennesker ud fra en positiv psykologisk vinkel der fokuserer på trivsel og vækst.
Med de 24 karakterstyrker kommer der fokus på menneskets mangeartede resurser og kompetencer – fremfor dets mangler og udfordringer. Det flytter opmærksomheden hen mod det der giver energi, lyst og tilfredshed, fordi styrkerne ses ud fra at de er enkle, meningsfulde, mulige at arbejde med og positive.
At arbejde ud fra vores 5-6 særlige styrker giver os derfor et mere nuanceret selvbillede og fremmer vores følelse af selvværd, hvilket betyder et gladere, mere livsdueligt eller “resilient” syn på vores muligheder i livet.
De 24 styrker fordeles på 6 hovedområder, som du kan se herunder:






Den gratis test af 24 styrker kan tages på dansk på viacharacter.org
(du skal registrere dig med email/password. På næste trin kan du vælge DANSK i øverste højre hjørne)
Tag en test: Test din empati
Læs først om de tre former for empati på Anne-Mette Sohn Jensens hjemmeside –
Empati i tre former – Anne-Mette Sohn Jensen (klik)
* Kognitiv empatit
* følelsesmæssige empati
* Empatisk omsorg
Testen er på engelsk
Tag en test i egen-omsorg / self-compassion
Passer du godt på dig selv? Taler du ordentligt til dig selv? Ja, hvor god er du egentlig til at udvise omsorg for dig selv?
Anne-Mette Sohn Jensen har skrevet et fint nyhedsbrev om Kristin Neffs “self-compassion”, som er værd at læse på hendes hjemmeside, som en introduktion til, hvad self-compassion er og hvad opmærksomhed på din self-compassion kan gøre for dig. Læs selv her: https://www.annemettesohn.dk/egenomsorg/
Om testen og dens resultater
Testen i self-compassion på Kristin Neffs hjemmeside spørger ind til, hvordan du reagerer på en række områder, der er vigtige, når du skal prøve at vurdere din evne til at udvise self-compassion. Når testen er taget, får du en vejledende score med anvisninger på nogle øvelser, du kan gennemføre for at forbedre din evne til self-compassion.
Sådan kommer du godt i gang med at øge din self-compassion efter testen
At forbedre din evne til at udvise større self-compassion er ret enkelt. Som Anne-Mette Sohn Jensen skriver, så kan du begynde med at bruge 10 minutter hver dag på at komme i gang med self-compassion (og compassion).
Det drejer sig om at begynde i det små med korte afslappende tænkepauser og meditationer, der afslapper og giver dig styrke og tillid til, at du selv kan gøre noget. Når du er klar til det kan du skrue op og ned igen for den tid du bruger på meditation hver dag.
Testen på Kristin Neffs hjemmeside er på engelsk, hvilket betyder at svar og forslag til øvelser, du kan lave for at forbedre din self-compassion, også er på engelsk.
Vi er gerne behjælpelige med at oversætte resultaterne som led i et forløb hos os.
Tag en test: Depression
VIGTIGT! – Søg altid læge, hvis du har mistanke om, at du har symptomer på en depression – VIGTIGT!
Susannes Metakognitive Terapi er meget virksom over for bl.a. depression, når du har været hos egen læge. Det drejer sig om at bruge 2 teknikker – opmærksomhedstræning (i at skifte fokus) og detached mindfulness (at lade sine tanker være eller tage sig af dem, når man er frisk og klar til det). Med disse to teknikker kan du efterhånden lære dig selv at tænke andre tanker om din situation.
Alternativt kan Peter, som en, der selv har personlig erfaring med depression, hjælpe dig med at arbejde nænsomt og konsekvent med dig selv, når du har fået den første hjælp gennem egen læge.
Dette, så du langsomt men sikkert bevæger dig væk fra udmattelsen, sortsynet, ligegladheden, følelsestomheden og manglen på glæde over det, du har opnået hidtil i livet, og hen mod indre ro, styrke, balance og bedre selvværd.
Tag en test: Langvarig stress

Symptomer på stress kan variere fra person til person. Mange af generne i spørgeskemaet herunder kan også skyldes andet end stress.
Kan du svare “Hele tiden eller ofte” til 5 eller flere spørgsmål, bør du overveje at gå til læge



Tag en test: Befinder du dig i en livskrise?
Læs meget mere om livskriser i artiklen på www.dr.dk via knappen, hvor der også ligger en test, du kan tage.
Artiklen er skrevet af Astrid Lidor i 2018. I den får du feedback baseret på Jørn Lauersens fagbog “Eksistentielle Livskriser: Noter til en eksistentiel psykologi”:
To typer livskriser
Der er to typer livskriser ifølge Jørn Lauersen:
1. Udviklingskriser
2. Traumatiske kriser

Tag en test: Opfyldes dine psykologiske behov på arbejdspladsen
Ib Ravns bog om “Selvbestemmelsesteorien” (Self-Determination Theory):

Selvbestemmelsesteorien ifølge Ib Ravn:
“Når mennesker udfører en given aktivitet, motiveres de så, fordi aktiviteten er interessant, sjov eller spændende i sig selv? Eller fordi der er noget andet, uden for aktiviteten, der motiverer? Spørgsmål som disse står centralt i selvbestemmelsesteorien, der blev grundlagt af Edward L. Deci og Richard M. Ryan i 1980’erne.
Omfattende forskning har siden vist, at når interesse og nysgerrighed driver værket, trives mennesker, de har færre psykiske problemer, og de bidrager til fællesskabet”.
Det er derfor værdifuldt for dig og din arbejdsplads at undersøge om dine og dine kollegers og lederes psykologiske behov opfyldes på arbejdet.
Om testen “Opfyldes dine psykologiske behov på arbejdspladsen”?
“Hvor godt får I dækket jeres psykologiske behov på arbejdet? Det er et centralt spørgsmål i selvbestemmelsesteorien, for hvis man oplever autonomi, kompetence og samhørighed, er man sandsynligvis i trivsel og oplever motivation af høj kvalitet (peger forskningen på).
Behovsdækning kan måles med spørgeskemaer, hvor de ansatte erklærer sig uenige eller enige i hvert udsagn, på en skala fra 1 til 5. Her er udsnit af en skala, The Basic Psychological Need Satisfaction and Frustration Scale (BPNSFS), der kommer fra et forskerhold fra universitetet i Gent, Belgien (link i tråden). Jeg oversatte skemaet til dansk for et par år siden sammen med Rasmus Jensen Schjødt og Emil Rosenlund Høeg.
Det er kun de 12 spørgsmål om behovstilfredsstillelse (ikke behovsfrustration), jeg viser her. Jeg har dertil gjort dem domænespecifikke ved at tilføje “på arbejdet” e.l. i hvert udsagn (det kan tages ud) (og jeg har tilføjet et par kosmetiske ændringer). Bemærk skemaet ikke er valideret, dvs. vi har ikke kvalificeret det gennem forskning. Leg med det, men kontakt mig ved forskningsbrug.
Kilde: Lektor Emeritus Ib Ravn på LinkedIn, “Hvor godt får I dækket jeres psykologiske behov på arbejdet?
Tag testen “Opfyldes dine psykologiske behov på arbejdspladsen”?
Skalaen for hvert spørgsmål går fra 1 til 5.
Autonomi
1. Jeg oplever valgfrihed i de ting, jeg foretager mig på arbejdet.
2. Jeg føler, at mine beslutninger på arbejdet afspejler mine egne ønsker og behov.
3. Jeg føler, at de valg, jeg tager på arbejdet, er udtryk for, hvem jeg virkelig er.
4. Jeg føler, at jeg på arbejdet bruger min tid på ting, der virkelig interesserer mig.
Kompetence
5. Jeg har tiltro til, at jeg kan gøre de fleste ting godt på arbejdet.
6. Jeg synes jeg er god til at lave det, jeg laver på arbejdet.
7. De mål, jeg skal nå på arbejdet, føler jeg mig i stand til at nå.
8. Jeg føler mig dygtig nok til at klare vanskelige opgaver på arbejdet.
Samhørighed
9. Jeg oplever at dem, jeg holder af på mit arbejde, også holder af mig.
10. Når jeg er på arbejde, føler jeg mig forbundet med de mennesker, jeg arbejder sammen med.
11. Jeg føler mig tæt forbundet med de mennesker, der er vigtige for mig på arbejdet.
12. Jeg oplever en varm følelse med de mennesker, jeg tilbringer tid sammen med på arbejdet.
Hvordan aflæses spørgeskemaet om “Opfyldes dine psykologiske behov på arbejdspladsen”? og hvordan tolker man resultaterne?
Her er Ib Ravns kommentar fra opslaget på LinkedIn:
“P.S. Jeg er ikke bekendt med nogen standard, fx “Ved et snit på 4 kan I bare være tilfredse.”
Skemaer som dette bruges i SDT-forskningen typisk til at konstatere korrelationer [overensstemmelser] med andre mål (measures) eller, prospektivt/eksperimentelt, til at måle interventionseffekt med.”
Du skal med andre ord, sammenligne dine resultater med noget andet: fx. andre undersøgelser af tilfredshed, lykke, trivsel og Social Kapital på arbejdspladsen for konkret at kunne konstatere forandringer til det bedre eller værre.
Kilde: Lektor Emeritus Ib Ravn på LinkedIn, “Hvor godt får I dækket jeres psykologiske behov på arbejdet?
Tag en test: Test din arbejdsplads med hensyn til trivsel og social kapital
Se videoen “Social Kapital – En helt enkel forklaring”
Resultaterne er vejledende. Drøft altid resultaterne i dit lokale samarbejdsudvalg, med din lokale tillidsrepræsentant, din nærmeste leder eller dine kolleger.
Resultaterne af undersøgelsen er jo intet værd, hvis der ikke kan handles på grundlag af resultaterne.
Hvad kan man bruge en test af trivsel og social kapital til på sin arbejdsplads?
Relativt hurtig og brugbar test af, hvor godt samarbejdsklimaet er på en arbejdsplads, hvor god trivslen er, og om virksomheden passer godt på sine medarbejdere og ledelse, så sygefravær kan minimeres.
“Den sociale kapital på arbejdspladsen drejer sig om, hvordan I samarbejder på jeres arbejdsplads. Samarbejdet finder sted mellem kolleger, der arbejder tæt sammen i det daglige, mellem afdelinger, der hver især bidrager til at levere virksomhedens kerneydelser og mellem medarbejdere og ledere på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at samarbejdet fungerer, da det både øger virksomhedens effektivitet og medarbejdernes arbejdsglæde”
Testen af trivsel og social kapital med 25 spørgsmål kan hentes her:
Tag en test: Prøv National Public radio – “Joy Generator” (Glædesgeneratoren)
Er dit liv gråt i gråt? Forsøg viser, at du kan øge din glæde ved at skabe tid til små fornøjelige øjeblikke. Her er nogle ting, du kan gøre lige nu og her (Klik på biledet herunder)
NPR (National Public Radio) er et uafhængigt og almennyttigt Amerikansk medie, der blev skabt i 1970 med det formål at støtte bedre information af offentligheden i USA.

