Terapiordbogen

Se den grundige, casebaserede gennemgang af konflikthåndtering for børn på htttps://lærerliv.dk lavet af pædagogisk konsulent Tina Brock. Den er universelt anvendelig med få justeringer.

Coaching indenfor dette felt indeholder en række forskellige værktøjer til mestring af ledelsesrollen i al dens mangfoldighed.

Hvis man skal være fræk i sin vinkling, kan man sige, at min coaching klart søger at undgå det ledelsesmæssige fallitbo, min svigerfar Henning efter 40 år på arbejdsmarkedet ynder at beskrive som „The Peter Principle‟: „at enhver god mand forfremmes til sit inkompetence-niveau.‟

Er en sælger, en underviser, eller en assurandør en ekspert i at arbejde indenfor sit begrænsede felt, så er der en tendens til at denne eminente mand af velmenende overordnede forfremmes til at være leder, fordi han nu er sådan en god, ekvilibristisk sælger, assurandør eller underviser.

Det gør overordnede ledere i den tro, at denne ekspert på sit felt, som er helt uden nogen form for træning eller erfaring indenfor ledelse, vil kunne udfylde en ledende rolle på samme „outstanding‟ måde, som han udfyldte sin specialiserede rolle. Desværre kan han ikke altid det.

Min coaching sætter alt ind på at klæde lederen på til sin nye rolle som leder, eller at lære erfarne ledere at tænke nyt.

Da jeg kommer med 6 års erfaring som valgt tillidsrepræsentant for op mod 110 kolleger på et stort gymnasium, kan jeg give dig som leder nye perspektiver på ledelse set fra medarbejderside fx.

• hvad godt og tillidsfuldt samarbejde med en leder er set fra medarbejderside,
• hvordan det giver god mening med gensidige orienteringer om stort og småt og samarbejde om trivsel og forebyggelse af sygefravær mm.

Kort – men godt – sagt, dækker ledelse over:

„ … en evne til at guide og styre andre til at engagere sig i at løse en opgave eller arbejde hen mod et fælles mål. Med den rigtige ledelse får medarbejdere i en organisation eller virksomhed de bedste og mest effektive kompetencer frem til gavn for forretningen‟ (https://dinero.dk/ordbog/ledelse/).

• Ledelsescoaching: Hvilken leder er du ? Hvilken leder vil du gerne være?

For at læse om livskriser, kan jeg anbefale at gå ind på de næste to links – det første for at tage en test og læse en populærartikel om livskriser – det andet link for en længere gennemgang af livskriser:

• https://www.dr.dk/mitliv/test-dig-selv-befinder-du-dig-i-en-livskrise
• https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/livskriser

Oversigten over livskriser på siden „Terapiordbogen‟ er inspireret af Jørn Laursens bog „Eksistentielle livskriser – noter til en eksistentialistisk psykologi,‟ Books on Demand 2009 (også som e-bog).

Mange af os bruger rigtig meget tid og energi på at gruble og bekymre os. Metakognitiv terapi og coaching handler om at få redskaber til at tackle alle de tanker vi har, når vi grubler over problemer. Hvis vi kan reducere den tid, vi bruger på at bekymre os, får vi mere overskud til at løse de virkelige problemer.

Gennem øvelser og opbyggelige historier får du redskaber til at ændre dit syn på dine tanker, og du coaches til at lære, at du rent faktisk styrer dine tanker, og at du derfor selv har stor mulighed for at begrænse den tid du bruger på at gruble eller overtænke.

Stress – Angst (herunder eksamensangst) – Depression – Søvnløshed – Ensomhed – OCD eller Overbliksvanskeligheder.

Din første coachingsession begynder altid med, at vi sammen kommer frem til en sagsformulering, der viser et ret detaljeret billede af dit problem eller din udfordring.

Denne sagsformulering danner efterfølgende grundlaget for de næste ganges metakognitive coaching: Vi arbejder ret konkret med, at du laver øvelser og får redskaber, så du bliver bedre og bedre i stand til selv at håndtere dine negative tanker og bekymringer.

Du registrerer selv resultaterne af dit metakognitive arbejde på et skema, så vi begge kan følge nøje med i din metakognitive udvikling fra start til slut.

Læs meget mere på vores side: Hvad er metakognitiv terapi og coaching?

Denne tekst om metakognitiv coaching (og terapi) på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Susanne Rosen Wind og Peter Rosen Wind

Målet er at fokus i nogle minutter kommer væk fra den daglige planlægning af familielivet, væk fra stressede tanker, væk fra stress på arbejdet, væk fra fortravlethed i hverdagen eller væk fra tristhed over de ting, man ikke når, fordi der ikke er tid til det indenfor døgnets 24 timer.

• Lyt til behagelige natur- og fuglelyde (ydre fokus i 2-5 minutter)
• Træk vejret roligt ind og ud og sans verden omkring dig (ydre fokus i 2-5 minutter)
• Træk vejret roligt ind og ud og følg åndedrættets vej rundt i kroppen fra næse til fod (indre ankerpunkter i 5 minutter)
• Lav en U-vending del 1: ånd detder presser eller gør dig trist ud i små bidder, så meget du kan. Du erkender / anerkender (indre fokus der fjerner noget af det svære, 3 minutter)
• Lav en u-vending del 2. Når du har lavet første del, tillad nu det der er tilbage af det du mærker eller føler at være hos dig uden at reagere ved fx. at sige nej.
• Afslappende musik og fokusøvelser mod ydre fokus.
• Nynnen og sang som beroligende middel.
• „Brun støj‟ nulstiller hjernen og beroliger.
• Banegården, hvor du kommer på en tur ud i naturen
• Fjollerier – slip kontrollen, kroppen og stemmen fri.
• Selvværdsøvelser
• 32 korte forebyggende, korte øvelser mod overbelastning, stress, fortravlethed og depression.

• alkohol
• hash
• piller
• sukker, slik, kage
• spil
• overspisning

Vi kan ikke hjælpe dig, hvis du er FYSISK afhængig af hash eller alkohol. Så råder vi dig til at opsøge et misbrugscenter eller din læge.

Vi kan derimod godt hjælpe dig med IMPULSSTYRING, hvor du får redskaber til at modstå den psykisk betonede trang til at dulme eller dække over fx.

• ensomhed
• kedsomhed
• stress
• depression
• angst
• mobning
• perfektionisme
• skam,
• skyld,
• imposter syndrome

Naturligvis, sender vi dig videre til behandling, hvis vi sammen finder ud af, at du i virkeligheden selvmedicinerer dig for at kunne fungere i din dagligdag.

Denne tekst om misbrug på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind

Se denne fine video om mobning: „Mobning og omgangstone – et forskningsprojekt på Rigshospitalet‟, der viser, at mønstrene fra barndommen gentages i voksenlivet. Ca. 12% af dine klassekammerater eller kolleger, har oplevet mobning som børn.

Tænk over det tal.

Se og læs mere her: „Patienhåndbogen på Sundhed.dk‟.

Moralsk stress/empatisk udmattelse / empatisk stress, er den form for mental udbrændthed, også kendt som omsorgstræthed, der kan føre til forråelse. Empatisk udmattelse rammer typisk mennesker, som i mange år har arbejdet med flygtninge, eller svage, syge og gamle mennesker i sundheds- og plejesektoren.

Det skyldes den meget menneskelige mekanisme, at vi kan blive overvældet af tankerne om, hvad vi dog som enkeltmenneske kan gøre ved årsagerne til al elendigheden, der ligger bag det andet menneskes lidelser, især når vi møder mennesker, der lider eller er ulykkelige dag efter dag.

I  Tina Juul Rasmussens artikel, “Når vi forstår at forråelse er en mestringsstrategi, kan vi løse problemet med forråede kulturer” på Landsforeningen for sociale tilbuds hjemmeside (LOS) (www.los.dk) behandles forråelsen netop som en – ganske vist uhensigtsmæssig – måde at “mestre” afmagtsfølelsen og omsorgstrætheden på.

LOS har netop udgivet et katalog med anvisninger på, hvordan man arbejder med at udgå at forråelse som mestringsstrategi bliver en naturlig del af kulturen på arbejdspladsen.

Læs mere her: https://www.los.dk/naar-vi-forstaar-at-forraaelse-er-en-mestringsstrategi-kan-vi-loese-problemet-med-forraaede-kulturer/

For forslag til at arbejde systematisk med at modvirke empatisk udmattelse og omsorgstræthed, se under „compassion.‟

Denne tekst om empatisk udmattelse på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind

Nogle af os er mønsterbrydere i større eller mindre grad. Jeg selv er barn af en enlig mor, der fra 1965 – 1981 forsørgede min bror og mig ved fabriksarbejde, da hun ingen uddannelse havde ud over 7 års skolegang. Min bror og jeg er således sociale mønsterbrydere, da vi begge via gymnasiet tog en videregående uddannelse, og fandt arbejde som henholdsvis ingeniør og gymnasielærer.

Andre havde langt sværere odds end vi havde, da de oven i at være født ind i en lav socialklasse, også havde et hårdt barne- og ungdomsliv, præget af fx. omsorgssvigt, psykiske og fysiske overgreb, psykisk sygdom og afhængighed.

Læs fx. Lisbeth Zornig Andersens bog „Zornig – Vreden er mit mellemnavn,‟ som giver et forfærdende og inspirerende indblik i, hvordan man overlever og kommer gennem omfattende omsorgssvigt. Den er virkelig anbefalelsesværdig!

I denne forbindelse kan vi fx arbejde med lavt selvværd, skam, skyld, sorg (over en tabt barn- og ungdom), og følelsen af at have fedtet eller snydt sig til sin anseelse og position i livet („Imposter Syndrome‟) – se andetsteds her på siden.

Denne tekst om mønsterbrydning på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind

Se „Patienthåndbogen på Sundhed.dk‟.

Se Karin Ribers gode artikel „Unge studerende vil være perfekte‟ på https://psykologeridanmark.dk.

Overbliksvanskeligheder er IKKE en psykiatrisk diagnose

Overbliksvanskeligheder kan dog være et symptom på ADHD, ADD og en forstyrrelse, der falder indenfor autisme-spektrummet. Overbliksvanskeligheder ses også i forbindelse med stress og depression, og kan herudover være en eftervirkning af stress og depression.

Overbliksvanskeligheder dækker over mangel på generelt overblik og en manglende evne til at planlægge, organisere og fokusere på det vigtigste.

• Svært ved at overskue dit studie, arbejdsliv, din hverdag, din forberedelse af timerne eller hvordan du leder et møde?
• Svært ved at fokusere på det væsentlige i dine fag, dit projekt, dine sager, og fremlæggelser?
• Svært ved at overskue konsekvenserne af dine beslutninger i hverdagen, på jobbet, på studiet?
• Har du besvær med at følge op på opgaver, svært ved at huske at få alle tingene med i skole, til møder, til undervisning?
• Svært ved at få ryddet godt nok op på dit skrivebord, så du kan finde alle relevante ting hurtigt? Hvad med din computer eller din arbejdstelefon?
• Har du mistet orienteringen – retningen – styringen?

Denne tekst om overbliksvanskeligheder på siden “Terapiordbogen” er skrevet af Peter Rosen Wind

Martin Seligmans forskning i “Positiv Psykologi” er ikke blot halvtomme ord om at smile for smilets eget skyld, men en måde at arbejde konkret med alle menneskes behov for tilfredshed med alle dele af livet (well-being), så de blomstrer op og trives (flourish and thrive).

Denne tilgang til det gode liv, synes jeg er interessant, og derfor bruger jeg aktivt positiv psykologisk coaching.

I coaching mod et mål bruger jeg redskaber og øvelser, der støtter udviklingen af et mere afbalanceret og glad syn på tilværelsen i alle dens afskygninger.

De triste og demotiverende tanker og følelser, man har skal gradvist suppleres af mere oplivende og afbalancerede tankemønstre.

Det kræver ret stor tilvænning og flere omgange praktiske øvelser, der alle har til formål at berige dit liv ved at virke og forandre så du trives og bliver mere tilfreds, både på arbejde og når du kommer hjem.

Se Seligmans hjemmeside her: https://ppc.sas.upenn.edu/ og også vores egen side, hvor der er et længere afsnit om Coaching og positiv psykologi:

Hvordan bruger min coaching resultater fra forskning i positiv psykologi om menneskers trivsel og lykke?

Denne tekst om positiv psykologisk coaching på siden „Terapiordbogen‟ er skrevet af Peter Rosen Wind

Præstationsangst er ikke en diagnose, hvis man „kun‟ er bange for ikke at præstere godt nok.

Se Trine Lind Laursens artikel „Præstationsangst og studieliv‟ på https://psykologeridanmark.dk.

Kristin Neffs ideer om self-compassion (egenomsorg), består i sin enkelthed af:

• (a) udøvet nænsom venlighed over for sig selv („self-kindness‟),
• (b) en forståelse og erkendelse af at både positive og negative følelser og tilstande er almindeligt forekommende menneskelige reaktioner på det liv, vi lever („common humanity‟), og
• (c) tilgivelse af sig selv med accept af både negative og positive tanker, hvorved man er i stand til at leve forsonligt, afbalanceret og reflekteret med alle sine tanker, følelser og reaktioner på livet („mindfulness‟).

En anden måde at arbejde med egenomsorg (og compassion) på, udfoldes i Tara Brachs „Radical Compassion,‟ hvori hun udfolder sin meditativt anlagte RAIN-praksis, der hjælper med at systematisere (en radikalt anderledes) self-compassion, så den bliver overskuelig og praktisérbar.

1. Vedkend dig nøgternt din følelse eller oplevelse (Recognise)
2. Akceptér / Tillad (dig selv at se) oplevelsen / følelsen som den er uden at bedømme den (Accept/Allow)
3. Undersøg nøje oplevelsen / følelsen nærmere. Mærk omhyggeligt, opmærksomt og venligt, hvordan den er (Investigate)
4. Nær / støt din oplevelse / følelse, og lad en vens (eller dit fremtidige udfoldede jegs) kloge ord støtte dig (nurture) frem mod nænsomhed, anerkendelse, tilgivelse, eller beskyttelse – af dig selv (eller en anden).

Kristin Neff selv er på det seneste begyndt at skelne mellem “tender self-compassion” (nænsom egenomsorg) – som beskrevet ovenfor – og “fierce self-compassion” (tilkæmpet egenomsorg). Det nye begreb dækker over, at kvinden (og vel også at manden) nogle gange er nødt til aktivt at sætte grænser eller stædigt at kræve rum til at kunne handle til gode for sig selv (eller andre).

Se Kristin Neffs hjemmeside her: https://self-compassion.org/ og læs mere på vores side: Hvad er positiv psykologisk coaching?

Denne tekst om self-compassion på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind på baggrund af både Anne Mette Sohn Jensens hjemmeside og Kristin Neffs hjemmeside.

Styrk dit selvværd: Bliv ven med din indre kritiker

Børn skal have et godt selvværd – ikke kun selvtillid

Jagten på et bedre selvværd kan have den modsatte effekt

Link til artikel om selvværd: https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/selvvaerd-kan-styrkes-hele-livet.htm

Se – lex.dk og psykoterapeutforeningen.dk

Se – lex.dk og psykoterapeutforeningen.dk

https://psykologeridanmark.dk/2017https://psykologeridanmark.dk/2017/09/hvad-er-sorg//09/hvad-er-sorg/

Stress = krav > resurser

Stress er en overbelastningsreaktion eller tilpasningsreaktion, der opstår, når de ydre krav til det enkelte menneske overstiger de resurser, den enkelte har til rådighed.

Stress kan dog også opstå. når man har for lav indflydelse på sin arbejdssituation eller der stilles irrelevante eller alt for lave krav til ens arbejde

• Arbejdet føles meningsløst
• Arbejdsopgaverne er præget af stor uforudsigelighed
• Man støttes ikke i fornødent omfang socialt af sine kolleger og chefer
• Der mangler anerkendelse og relevant „belønning‟ for det arbejde man udfører
• Der stilles for høje eller lave krav til udførelsen af arbejdet

Læs mere i „Patienthåndbogen på Sundhed.dk‟.

Læs folderen, „Ken der du til stress?‟: https://www.sst.dk/~/media/1F3440D9D44E4FD09A0CBC7D602E5FA6.ashx

„Patienthåndbogen på Sundhed.dk‟.

(se venligst under bekymringstanker)

Vinterdepression er ikke en officiel diagnose. Alligevel skal man tage den alvorligt og gå til læge, da den kan være af en sådan karakter, at den kræver behandling i lighed med klinisk depression (se „depression‟ øverst i ordbogen).

Se „Patienhåndbogen‟ på Sundhed.dk‟.

Der er information og artikler om emnet på engelsk og dansk her:

God informativ artikel på engelsk med mange eksempler på problematisk og skadelig adfærd: Barrie Davenport, „30 Signs Of Emotional Abuse‟

Hvad er psykisk vold: https://psykologeridanmark.dk/2020/09/hvad-er-psykisk-vold/

Psykisk vold – Mødrehjælpen: https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/psykisk-vold-raadgivning/ + VIDEOARTIKEL: https://youtu.be/rFkcHRsLlzc

Psykisk vold – Dannerstiftelsen: https://danner.dk/psykisk-vold/

Normalt er vrede et problem, der bliver anskuet fra det perspektiv, at den enkelte skal kunne styre sin vrede fra at blive udtrykt alt for voldsomt i konkrete situationer.

Men det er faktisk også et problem, hvis den enkelte slet ikke formår at give udtryk for vrede overhovedet, så vreden i stedet ophobes.

Vrede kan sagtens være positiv, da det er en følelse man får, når man føler sig truet og udtrykt vrede kan være en drivkraft til at sætte grænser fx når en kvinde skal afvise en uønsket berøring eller kontakt på en bytur.

Vrede kan også være en stærk drivkraft til forandring, eller til at lære sig selv nye ting, hvis man bliver irriteret og vred over ikke at kunne mestre noget bestemt.

Jeg selv brugte fx. vreden som drivkraft til at lære mig selv at lave et rigtigt fingerslag i volleyball, da jeg i gymnasiet blev udtaget til skoleholdet.

Jeg ville ganske simpelt ikke finde mig i, at jeg ikke kunne udføre et ordentligt fingerslag. De kunne nogle af de andre øvede volleyballspillere på holdet. Jeg brugte en fodbold til at gøre mine fingre spændstige på den rigtige måde over et par dage, så jeg ikke faldt igennem på det – for mig vigtige – punkt. Det lykkedes.

En artikel om vrede, som er god at blive klog af er denne fra Alt for Damerne, skrevet af Cand. Psych. Pia Frahm:

„Hvad sker der i kroppen, når du bliver vred?‟

Denne tekst om vrede på siden “Terapiordbogen” er forfattet af Peter Rosen Wind